COPA

COPA Copenhagen Patents er et moderne patentbureau i København med særlig fokus på personlig rådgivning. Vi har mange års erfaring med patentering inden for life science, clean tech, mechanics og electronics

COPA Copenhagen Patents blev stiftet 1. maj 2012 og drives i dag af tre partnere, Mikkel Bender, European Patent Attorney, Steven Richard Kitchen, European Patent Attorney og Tina Rytter, Qualified IP Administrator. Mikkel kommer direkte fra en stilling som partner i et større patentbureau, hvor han har arbejdet som patentrådgiver siden 2003. Steven kommer senest fra en stilling som Patent Director i en større dansk virksomhed. Tidligere var Steven ligeledes patentrådgiver og partner i samme patentbureau. Tina kommer fra en stilling som statsautoriseret translatør i et stort advokatfirma og arbejdede tidligere som patentadministrator i 8 år med Mikkel og Steven i samme patentbureau.

FOKUS PÅ KVALITET

Det er afgørende for os, at I oplever, at vi yder rådgivning af høj kvalitet. Vi deltager løbende i seminarer og videreuddannelse herhjemme og i udlandet for at sikre, at I møder et kvalitetsbevidst, velforberedt og serviceminded patentteam, der forstår nye ideer, har stor erfaring med IP-rettigheder og er i stand til at koble det med jeres forretningsstrategi. Vores primære fokus er at kombinere et højt fagligt niveau hos os med et indgående kendskab til jeres specifikke teknologi og forretningsplan.

FOKUS PÅ OMKOSTNINGER

Vi er fokuserede på at minimere jeres udgifter, når vi håndterer jeres IP-rettigheder. Vi tilstræber at sikre, at udgifterne i tværnationale patentfamilier minimeres, uden at vi går på kompromis med kvaliteten af ansøgningerne. Vi arbejder sammen med en bred vifte af udenlandske patentagenter, som vi kender godt og har arbejdet sammen med i mange år. Vi kan stå inde for kvaliteten af deres arbejde, og det er vores erfaring, at de er konkurrencedygtige på deres honorarer. Vi beder altid vores udenlandske samarbejdspartnere om at undlade at tilføre sagerne omkostninger, før vi giver dem specifikke instrukser til at udføre arbejde heri. Således kommer I ikke til at betale for konsulentbistand mere end én gang.

FOKUS PÅ PERSONLIG RÅDGIVNING

Vi henvender os især til virksomheder, der forventer personlig kontakt, faglig dygtighed og professionel rådgivning, og vi har af samme grund et tæt og fortroligt forhold til vores klienter gennem mange år. Vi baserer patenteringsprocessen på et indgående kendskab til jeres teknologi og forretningsstrategi og ud fra et tæt og løbende samarbejde med jeres virksomhed og tekniske team. Det betyder, at I kan regne med nem adgang til os, smidighed og omtanke. For os betyder det, at vi er stolte af at regne os for en del af jeres virksomhed.

FOKUS PÅ KONTINUITET

Patentrådgivning er en tillidssag. Det er afgørende for os, at samarbejdet mellem jer og jeres personlige patentrådgiver hos COPA Copenhagen Patents bygger på tillid. Vi oplever, at en række af vores klienter har et stort ønske om at have den samme, personlige patentrådgiver, og vi tilstræber derfor, at den tætte relation mellem jer og jeres rådgiver hos COPA Copenhagen Patents forbliver en relation mellem jer.

Der er lukket for kommentarer.