UDARBEJDELSE AF PATENTANSØGNINGER

Vores ekspertise er det tætte samarbejde med jeres virksomhed fra den indledende projektfase til identifikationen af de relevante opfindelser og til udarbejdelsen af patentansøgningen

PATENTPROCESSEN

Det er vigtigt, at vi i samarbejdet med jer fra starten formår at beskrive jeres opfindelse på en præcis, udførlig og alment forståelig måde, så vi derved ansøger om en passende beskyttelse af opfindelsen og samtidig målretter den videre sagsbehandling. Vi mener, at forudsætningen for en vellykket patentproces er, at vi får et indgående kendskab til jeres virksomhed og forretning, og at I og jeres team er involveret aktivt i hele processen. Vi ønsker, at I betragter os som en del af jeres team.

Vi guider jer igennem sagsbehandlingsproceduren hos de enkelte patentmyndigheder, og I får altid vores anbefaling til, hvordan vi bedst forholder os til myndighedernes behandling.

VIDEREFØRELSE OG ADMINISTRATION AF PATENTANSØGNINGER

Vi varetager alle trin i administrationen af jeres patentportefølje i tæt kontakt med jer. Vi sørger for det komplekse og tidskrævende arbejde med kommunikation, information og dokumentation i forbindelse med jeres patentportefølje. I kan hurtigt få overblik over budgetter, løbetider, sagsakter og de seneste bevægelser i jeres patentsager. Vores patentadministrator er QIPA-certificeret og har mange års erfaring med videreførelse og administration af patentansøgninger globalt. Derudover sørger vi for, at de udenlandske agenter, vi samarbejder med om behandlingen af jeres sager, er nøje udvalgte ud fra både kvalitet og pris.

Der er lukket for kommentarer.